1918 Hjarnø
Svend Hjarnø Billedet fra Kalundborg Folkelad 4. september 1972, side 6;
Gensyn med den gamle skole. Billedet meget mørkt, desværre

Svend Hjarnø gik på Jyderup Realskole i 1915/16 I Mellemskoleklasse.
Svend gik i klasse med;
Poul Damgaard
Margrethe Mønsted Friis,
Orla Hammeken,
Ellen Harris,
Jørn Høgsbro,
Rasmus Jespersen
Lilli Lang,
Aase Lunding,
Emmy Merrild,
Tove Mogensen,
Harry Nielsen,
Børge Olsen,
Carl Adolf Olsen
Knud Olsen,
Ole Olsen,
Edith Petersen,
William Scharling,
Karl Sørensen,
Erik Thure,

og ses 1916/17 II M, 1917/18 III M og som han selv fortæller blev udskrevet fra skolen, og ses derfor ikke 1918/192
For 55 år siden, blev en Mørkøv dreng, Svend Hjarnø, udskrevet fra Jyderup Realskole (1918) - fordi han hellere ville til søs end læse - og forleden kom han (sept. 72), der nu er fastboende i Australien, til Jyderup med det ene formål, at gense sin barndoms skole og se hvor meget der var ændret i de forløbne år. Hjarnø ville gerne have hilst på gamle venner, men traf ingen. I øvrigt var Margrethe Friis, der selv blev overlærer, den skolekammerat han bedst huskede, men heller ikke traf.
Skolebestyrer Peter Hehnel tog gæstfrit mod skolens gamle elev og viste ham rundt. De ydre rammer på selve skolen er stort set de samme bortset fra tilbygningen, men inden døre syntes Hjarnø ikke det var til at genkende - det var i hvert fald ændret til det bedre og mere tidssvarende. Mest var han imponeret over og interesseret i den gevinst skolen har fået i kollegiet og fik at høre om, hvordan den stadigt og stærkt voksende kostskole har bragt fornyelse til den gamle Realskole.

Stammer fra Mørkøv
Svend Hjarnø fortalte livligt om sine minder og medbragte desuden en rejsetaske fyldt med billeder - og frimærker for en formue! Der var masser af breve med førstedagsstempler og mærker så gamle og sjældne, at de ville kunne få alle filatelister til at gløde af begejstring. Frimærkerne var erhvervet på Hjarnøs mange rejser rundt om i verden, hvor han mest har sejlet med de "gode gamle sejlskibe"
Hjarnø er født i Mørkøv, hvor faderen var portøra) - og senere blev rangermester på Nørrebro, hvortil familien flyttede. Forældrene ønskede at sønnen skulle læse til "et eller andet" og Svend Hjarnø blev elev hos daværende skolebestyrer Mønsted Friis - De senere skolebestyrere Aksel Knudsen og Valdemar Hansen, var dengang lærere ved skolen. "Det var en dejlig tid, med flinke lærere og kammerater jeg var glad for skolen som sådan, men bestemt ikke for at læse", sagde Hjarnø og fortæller, at han plagede sine forældre om lov til at sejle, når han var konfirmeret - og så blev det som han ønskede.

Farm i Australien
Om sine år på søen fortæller Hjarnø, at det var et liv der tilfredsstillede alle de drømme han havde haft om et frit liv med afveksling og spænding, omend det heldigvis var uden den store dramatik. Som 2. styrmand oplevede han, at skibet grundstødte ved Bornholm - "og nær havde udslettet Løvehovederne" Det var i 1936 med "Orø" af Haderslev. Hædrende avisomtale fik han da han med sit skib var med til at redde passagerne, da et skib fra "Det Forenede Dampskibs Selskab" minesprængtes på Kattegat og sank på 20 minutter - I 1951 prøvede han en kort til at være "landkrabbe" i Danmark, men rejste hurtigt ud igen - og så blev han alligevel en skønne dag fastboende landmand, da han i 1954 købte en ejendom eller farm i Homesteadt i Australien. Nu er det meste af jorden solgt, der er kun 3½ tdr. land tilbage og dyrene er også afhændet, derfor kunne han tillade sig at rejse ud. "Men jeg vil tilbage igen", siger han og tilføjer: Australien er blevet "mit land", der har jeg fået mange venner og det er faktisk bedre at være tilflytter end indfødt, vi er friere og har visse skattemæssige fordele. I Danmark bliver I jo plyndret af skattevæsenet. Det må da tage noget af glæden og lysten til initiativer. Australien er et land med fredeligt folkefærd, måske, og er også blevet mere forandret på så mange måder udadvendt, med sans for de større perspektiver. F.eks. skal børnene i skole ikke blot lære engelsk og fransk, de skal også lære indonesisk og japansk ud fra den betragtning at verden bliver "mindre og mindre", og at vi derfor på en måde er "én verden" en skønne dag.

Stolt over at være dansk
Danmark er også forandret - meget - syntes Svend Hjarnø. Man føler sig stolt og glad over at være dansker, når man ser, hvor at er moderne og forbedret. København er absolut blevet en verdensby og trafikforholdene er internationale. - Flyvning her til havde kostet 758 dollars. Som et modsætningsforhold trafikalt havde Hjarnø besluttet, at når han kom til Sjælland så ville han opleve det i "slow motion" - pr. cykel! Med udgangspunkt fra en nevø, Dan Göransson i Albertslund er Hjarnø kommet det meste af Sjælland rundt som cyklist og det klares fint, selvom han har nået de 69 år. Der har været enkelte afstikkere til familie og venner og det har været som "at blade i et gammelt familiealbum", hvor man opdager, at den og den ikke er mere, selvom man har billedet af dem. Egnen ved Bromølle og Holmstrup med en lille "privat messe" i Holmstrup kirke, var også bestemt forud, sammen med besøget på den gamle skole i Jyderup. Det var indtryk, der var gode at tage med tilbage til Homesteadt.
- Den sidste afstikker, fortalte Hjarnø, skal gå til min gode gamle barndomsven i Mørkøv, blikkenslagermester Carl E. Madsen, som jeg kort besøgte og lovede at komme tilbage. Så skal vi rigtig tale om gamle minder, men allermest skal vi tale om vores fælles store hobby frimærker! - Madsens samling hører også til de sjældne og han ved alt om frimærker.
Det gensyn og den samtale har jeg også glædet mig til lige fra jeg bestemte mig til et besøg i Danmark1


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 4. september 1972, side 6; Gensyn med den gamle skole.
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning
Noter:
a) Portør er her en stillingsbetegnelse indenfor jernbanen.
Ses i folketælling Mørkøv 1916 opslag 88

Sidst rettet 7. april 2015
©Jyderup Realskole